Bladet
Havtornbladene var det foretrukne måltid for Zeus bevingede hest Pegasus, – så kunne den komme op i luften. Hernede på jorden i dag er havtornbladenes indhold af ca.15% protein et godt protein tilskud i foder til husdyr og kæledyr.
Bladene er smalle, linjeformede og er på undersiden bronze-/sølvfarvede af en stjernehårsbeklædning, og busken klarer sig godt på tør jord. Bladene er også rige på vitamin C og flavonoider og kan anvendes til te og kosmetik.
Frugten
Frugten fra havtorn er i virkeligheden en nød, som er omgivet af et kødfuldt yderbæger, men har fået navnet havtornbær eller bare havtorn.
Farve og form varierer imellem orange, gul, citrongul, koralrød, oval, ellipseformet og kugleformet afhængigt af sort og levested.
Bærstørrelsen varierer imellem 5-12 mm., er kortstilkede, har ingen løsningsvæv og falder ikke umiddelbart af ved modning.
Modningen af bærrene sker cirka 100 dage efter, at bestøvningen er sket. Høst sker omkring august – september.
Bærret har højt indhold af vandopløselige og fedtopløselige antioxidanter og vitaminer (se Egenskaber) samt indhold af essentielle fedtsyrer.
Busken
Busken er løvfældende og krybende eller træformet alt efter voksested, meget forgrenet og med mange 2-5 lange cm grentorne. Hårdfør og vindstærk, men kræver meget lys og kan ikke vokse sammen med andre planter der skygger, – end ikke sin egen skygge, og trives bedst i fuld sol.
Blomstring
Busken er tvebo, med han- og hunplanter. Hun planten blomstrer fra ca. slutningen af april til begyndelsen af maj, og blomstringen varer ca.10 dage. Blomsterne er små, ca 3 mm, gulbrune og uanselige, og sætter ikke nektar. Omkring denne periode sætter hanplanten pollen, og det brunlige støv driver med vinden og befrugter blomsten.
Bærrene sidder på 2.-3. års kviste, og i kommerciel produktion er det nødvendigt at holde busken ung og produktiv med beskæring for at få overtal af grene og kviste på 1.-3. år.
Rødderne
Rodsystemet er vidt forgrenet og ligger hovedsagelig i de øverste 20 cm jord. Rødderne er krybende og danner mange rodskud.
På de fine rødder ses fortykkelser og knolde som indeholder kvælstoffikserende bakterier.
Luft indeholder som bekendt 78% kvælstof og 21 % ilt. CO-2 eller kvælstof er alle planters mad sammen med vand og sol.
Alle planter er i symbiose med cyanobakterien i fotosyntesen. Havtorn er herudover også i symbiose med rhizobium bakterien i roden. som forsynes med sukker, vitaminer og aminosyrer.
Den kvælstoffikserende bakterie lever således godt og kan tilbagelevere næring til hele planten i form af ammonium.
Produktion
Kommerciel produktion af havtorn er startet i Danmark i 2010, og i dag er der 34 hektar med bær, næsten kun økologisk. Heraf udgør Oversøgaards produktion 12,5 hektar økologisk havtorn.
Bruges der stiklingformeret planter. kendes han, hun, og sort. Typisk potteplanter
Bruges der frøformeret planter, er alle planter forskellige. Typisk barrodsplanter.
